Nu er jeg på vej :)
Jeg sidder pt. i Københavns lufthavn og venter på, at Thai Air åbner check-in. Jeg er nr. 2 i køen og har snart siddet her i en times tid. På vej herover fra Aalborg mødte jeg Ann Morrison i [hun er over det hele, hva Janni? ;) ] Hun skulle selv til københavn, men ikke videre.
Det er underligt, at sidde her. Jeg har ventet så lang tid på at skulle afsted og nu er det lige pludselig nu... Men puh hvor er det godt! Jeg har virkelig glædet mig! Jeg skal afsted. Til New Zealand. I 7 måneder. Fraaa... Nu af! :D
onsdag, juni 29, 2011
søndag, juni 26, 2011
Tanke-fnuller
[07. juni 2011] I dag gik det op for mig.. Jeg skal afsted. Og jeg skal langt væk. Der er ikke noget kendt, intet fast at forholde sig til, ingen kære mor og kun mig selv, langt væk hjemmefra... og så naturligvis lige omkring hundrede andre, mindst lige så spændte, udenlandske studerende som tuller afsted i den samme skude som mig selv.
Jeg er på vej hjem til Aalborg med toget fra Århus, efter Pre Departure Meeting med EDU. Der var én ud over mig, som skulle til AUT, men det er også okay. Jeg havde håbet der havde været lidt flere, men sådan var det ikke. Jeg mødtes med min kusine efter mødet for at se hendes lejlighed, spise aftensmad og sige på gensyn. Jeg tror ikke jeg ser hende igen inden jeg skal afsted..
Mens jeg ventede på at hun skulle blive færdig til træning var jeg i Magasin for at købe en mascara fra Clinique - den som skal vaskes af med varmt vand. Den er simpelthen genial. Ahem* nok om det. Da jeg fortalte at jeg skulle studere i næsten et år i New Zealand blev ekspedienten utroligt interesseret og jeg så mit snit til at spørge efter prøver på lidt forskelligt, som jeg kunne tage med i håndbagagen. Jeg fik både en ansigtscreme, makeupfjerner, ansigtsrens og anden creme. MEGA dejligt :)
Det samme gjorde jeg ved frisøren - det gav en virkelig god hårkur og to shampooprøver. Jeg kan forestille mig, at det er som GULD når man har været i luften så længe. Jeg skal flyve med Thai Airways og mellemlander i Bangkok; her skal jeg vente ca. 14 timer inden turen går mod Auckland.
Abonner på:
Kommentarer (Atom)