fredag, april 01, 2011

Det kribler...

Jeg har virkelig mange bolde i luften for tiden. Virkelig virkelig mange. Men nu der er ved at være styr på hvor i luften de er og hvor de er på vej hen. I hvert fald, så har jeg sørget for, at:
- EDU tager sig af kontakten mellem mig og universitetet i Auckland
- Jysk rejsebureau søger for rejsen
- Gauda og Tryg klarer forsikringerne
- Aalborg Universitet klarer papirerne
- og jeg selv holder styr på trådene...
Jeg har netop betalt depositum for billetterne til Auckland. 3000.- De sidste 13.000 skal betales senest 1. maj.... 16.000... Det er bare virkelig mange penge! ...men Auckland er også virkelig langt væk! Det er jo nærmest fysisk umuligt at komme meget længere væk! Tænk engang - det er den anden side af jorden. Hvor er det FEDT! Og hvor var det en helt igennem fantastisk følelse, at gå ned ad Boulevarden mod posthuset på Algade med 3 legatansøgninger under armen, som skulle sendes til vildeste adresser og min rejseleder, Brian, i røret. Pludselige lægger jeg mærke til hvad det er jeg egentlig går og snakker om: "Hvordan ser det ud med mit day room i Bangkok? Det er på plads? Feedt! Tak Brian!" Lige dér går det op for mig, at jeg står midt på en gågade i lille Danmark og er igang med at bestille et værelse... i Bangkok! WOW!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar